22:49 PC

READYMADE // Vita Andersen, Tryghedsnarkomaner, Depression

Der var ikke det digteren ikke havde forsøgt
ejerlejlighed
skifte type
kassebukser
et smukt smil
krydderurter i lerpotter
kærlighed
skifte job
håndbøger i filosofi
digteren klarede sig dårligere og dårligere
jo ældre digteren blev
mere uegnet til alting
digteren følte at ligemeget hvad digteren gjorde
spildte digteren tiden
på den ene eller anden måde
andre spildte ikke tiden tænkte digteren
der var noget digteren skulle nå
digteren vidste ikke hvad
digteren havde prøvet det meste

digteren tænkte meget på døden
nu gik digteren til psukiater
digteren fik mange piller
digteren sov godt om natten
natten var lykkeligst
digteren drømte intet
digteren talte dagene op
gode dage
dårlige dage
der var flest af de dårlige
om dagen kunne digteren næsten ingenting
ikke holde ud at være sammen med sig selv
heller ikke med nogen andre
digteren sad tit med pilleglasset i hånden
det gav digteren tryghed
digteren ville alligevel kunne bestemme til sidst
hvis det skulle være
lidt frihed
havde digteren da
selv om digteren ikke kunne gå til bageren nu
uden at briste i gråd
digteren vidste ikke hvorfor
digteren syntes det var uretfærdigt
at netop digteren
der havde gjort alt
hvad de havde sagt
skulle have det sådan
digteren havde opført sig ordentligt
ikke altid gjort hvad digteren havde lyst til
men hvad de havde forventet af digteren
digteren havde opfyldt deres krav
og nu tænkte digteren kun på døden.