Saturday, October 23, 2004

19:02 LE

koger mad som metafor en halv times tid efter kommaet skærer gennem maden. Natten er lang og sort og mørk og dunkel og kold og så videre.

2 Comments:

Blogger kenneth krabat said...

"Sidst i 70érne havde han været leder af noget banebrydende socialt arbejde på Koefods skole, og blev headhuntet til Norge for at arbejde med narkomaner efter samme pricip. I Oslo byggede han en netværkscafé op med kontakt til narkomaner på gadeplan, og fik mange ting op af stå, vigtigtst af alt kontakten til og aktiveringen af narkomanerne og deres indbyrdes sociale forhold. Da det kom dertil, hvor alt forarbejdet skulle
indfries, hvor narkomanerne skulle ud at sejle, ud at gå i fjeldet, rent faktisk gøre nogen af alle de ting, der var lagt op til igennem hele processen, lukkede de norske skibsrederfruer pengekassen (med hans egne ord fordi de ikke ville have samfundets udskud til at forurene de indtægtsgivende sløjper), og fyrede ham på gråt papir, begrundet i inkompetence.

Han blev så skamfuld over ikke at kunne levere varen til alle de menneske, der havde stolet på ham, at han flygtede ud af byen med det første tog nordpå, uden billet og penge - han havde ikke fået løn for den sidste måned - og i en tilfældig by et sted langt deroppeaf blev han smidt af toget.

På banegårdspladsen i den den lille bitte by var der fuld af mennesker. En stor elgokse havde forvildet sig ind på banegårdspladsen og gik og kastede rundt med cykler og skubbede til bilerne, men befolkningen forsøgte blot at genne den ud af byen igen. Det lykkedes til sidst, og da den begyndte at trave ud af vejen, fulgte han efter, uden tanke på andet end at komme væk fra alle menneskene omkring ham.

Elgoksen luntede derudaf, og han blev ved med at følge efter den. Han var så langt nede, at han tænkte: Vil du stange mig ihjel, så bare gør det - og oksen kiggede da også tiere og tiere bagud for ligesom at sige: Hvad pokker er det du har gang i, menneske? - men den tillod ham at nå op på siden af sig. Længe gik de der side om side og på sæt og vis talte sammen ved at kigge hinanden i øjnene. Han følte, som om den anerkendte ham.

Da den pludselig gav sig til at løbe, kastede han sig spontant ind over den og hagede sig fast, og da den standsede igen, var de ude midt i en skov, midt om natten, 30 km. fra nærmeste by. Hér oplevede han nærmest at blive introduceret af elgtyren til en stor elgko - "det er så min kone", og en yngre ko - "min elskerinde", og en tyrekalv - "min søn", og han følte, at elgtyren gav ham tilladelse til at overnatte op ad koen.

Han boede ude i skoven sammen med denne lille flok fra maj til december. Han pattede den ældste ko; den tillod ham ikke at malke den, og beskrev sit forhold til tyren som bestående i tolerence, men så heller ikke mere. Han sov op ad koen og kalven, gik i det samme tøj i al den tid, lod hår og skæg vokse frit, og levede af hvad han kunne finde og fange. En fældejæger var hans eneste bekendtskab - et tilfældigt møde, der indimellem forsynede ham med lidt mad og nogle cigaretter - og på et tidspunkt faldt han over en gammel cykel, som han indimellem kørte til den nærmeste by på.

Da det blev højvinter, tog han en dag bare af sted på cykel, kørte helt til Oslo, og gik ved ankomsten på havnen for at finde et lift hjem til Danmark. En havnearbejder, han forsøgte at bomme en smøg af, sagde: "Du kan bomme dine cigaretter på det herberg, du hører til på". Et svar, der givet passede til hans udseende, men harmede ham så meget, at han en uge senere, tilbage i København, var i arbejde med sin gamle ingeniøruddannelse, gik i jakkesæt, havde lejlighed og hele molevitten."

8:14 PM  
Anonymous Anonymous said...

behovet for at se:)

5:50 AM  

Post a Comment

<< Home