15:25 LE

Et øjeblik lader jeg det fortsætte uden bremser og linieskiftene smidt ud til højre, jeg opridser situationen; vi sidder og skriver uden at ane. Det er lørdag og gråvejr, og dette kommer til at stå i en bog af papir og plast. Man må kalde det tekst for at holde tungen lige i munden, med tungen lige i munden bevæger det sig henover og ind til en kerne der ikke kan kendes for den der betragter skubber til figuren så balancen altså ikke kan holdes, balancen mellem figurene er vigtig i visse henseender, men denne? Denne dag er en begyndelse på et mønster, og ja jeg ved godt jeg trækker på hvad jeg hørte i går, man hvad andet skulle man trække på?, sin fantasi? Den saver jeg over og siger der er ingen forskel på fantasien og det umiddelbare som man hørte i går når man kigger efter. Så ned og kig efter, jeg bukker mig og undres?, hvorfor dør de store digtere i disse dage, som om de ved at det går galt, det kan ikke længere gå på denne måde, sådan med en ond præsident og stigende oliepriser og have og så videre, selvom det er paradoksalt, kan man vel næppe kalde det digte eller hur?