00:13 PC

Thomas og Louise blev helt bange, da det pludselig begyndte at sne og den gule bus kørte galt eller ind i en cyklist. De kunne høre knoglerne kvase da bussens dæk bevægede sig over cyklistens krop. Eller. De bildte sig i hvert fald ind at de hørte det. Men det gik stærkt.
Louise sagde ikke noget.
Ingenting.
Slet intet.
De stivnede bare. Så kørte bussen videre i håbet om, at ingen opdagede ulykken. Thomas ringede igen til Lars-Emil:
- Hei det er Thomas!, sagde han. Lars-Emil var igang med at skrive en bog og klokken var 00:13.
- Hvem?
- Thomas, du ved godt, Thomas! Man kunne mærke noget anspændt ved Thomas' stemme. Det var alvor.
- Allerede, svarede Lars-Emil så og drejede ned af Tagensvej. Min lillebror har øjne der lyser i mørket.